Det giver bæredygtighed i at være menneske
Utallige studier af Frankls psykologi viser, at
- Den kan hjælpe mennesker med at komme ud af frustration, tvivl og depression.
- Den giver redskaber til at finde mening med livet, selv når livet byder på lidelser og kriser, hvilket er uundgåeligt.
- Den giver mental sundhed og modstandskraft.
- Den giver store resultater og vækst i ledelse, innovationsudvikling og virksomhedsdrift.
Når man ikke har et sprog eller redskaber til at finde mening i livet med, så skabes der en rodløshed og manglende orientering i hverdagen, og det bliver sværere at navigere i livet og dets daglige udfordringer og problemer.

Ophavsmanden til meningspsykologien, eksistentiel analyse og logoterapi
Professor Viktor Frankl

Viktor Frankl var østrigsk professor i neurologi og psykiatri samt overlever fra flere koncentrationslejre under 2. verdenskrig.
Allerede i sin ungdom i 1920’erne og 1930’erne havde Frankl skrevet om at finde mening i livet og om, at menneskets primære drivkraft er en søgen efter en mening med livet.
Frankl udviklede, hvad der benævnes den tredje Wienerskole inden for psykoterapi, hvor den første og anden henholdsvis er Sigmund Freud og Alfred Adlers skoler.
Frankl kaldte sin retning og metoder for Eksistentiel analyse og logoterapi, som med andre ord er en analyse af vores nuværende eksistens for at beslutte, hvem vi ønsker at blive. Altså analyse med henblik på eksistensen – et fremadrettet perspektiv, hvor forfølgelsen af mening og værdier er motivet.
Viktor Frankl ønskede gennem sit koncept at hjælpe mennesker, når de har mistet orienteringen i livet. Hans grundsynspunkt er, at mennesket har en vilje til mening – til at se livet i en meningsfuld sammenhæng. Men denne mening kan ikke gives udefra, den må opdages indefra.
Menneskets eksistens er et dynamisk samspil mellem krop, sind og ånd
Et opmuntrende koncept for optimisme i modgang
Hvad der gør os til mennesker, er kommet ind på scenen i moderne arbejdsliv og personlig udvikling
Viktor Frankl var den første læge, professor og terapeut, der baserede sin tilgang og sit koncept på et eksplicit billede af, at mennesket er mere end blot et mekanisk sammenspil mellem krop og sind. Menneskets eksistens er et dynamisk samspil mellem krop, sind og ånd. Hans overvejelser om den menneskelige eksistens blev næppe anerkendt i forrige århundredes diskussion og aktiviteter – og slet ikke i den økonomiske og erhvervsmæssige verden.
I dag begynder mange at gå mere og mere tilbage til at forstå menneskets eksistentielle fundament.
Forståelsen af selve kernen i eksistensen, at gå tilbage til idealer og ideer om, hvad der gør os til mennesker, er kommet ind på scenen i moderne arbejdsliv, ledelse, organisationsudvikling og personlig søgning efter mening i ens egen eksistens.
Alle bliver mere og mere udfordrede, ikke kun af de megatrends, der skaber vores verden, men vi hjemsøges også af de forskellige kriser rundt om på denne planet – klimaændringer, udtømning af vores naturressourcer, regionale konflikter, sult og migration.
Der kaldes mere og mere på et paradigmeskifte, hvor frustration, stress og håbløshed udskiftes med mening og optimisme i modgang. Og netop dette har Viktor Frankl efterladt et stærkt opmuntrende koncept for.

Er blevet testet i mere end 600 empiriske og kliniske studier
Er stærkt funderet

Frankls pionerende arbejde med mening som psykologi er blevet testet i mere end 600 empiriske og kliniske studier. Desuden – og måske endnu vigtigere – er hans metoder blevet afprøvet og testet af millioner af læsere, klienter og patienter, der til tider var uafklarede og måske endda overvældede af deres uopfyldte eller uhørte søgen efter mening i hverdagen.
På grund af sin generelle, holistiske orientering kan Frankls tilgang anvendes på en bred vifte af discipliner, lige fra organisationsudvikling, ledelse, innovation, uddannelse til coaching og rådgivning – og specifikt kan det anvendes til at give støtte i eksistentielle kriser.
Det kan anvendes på alle områder af livet og hjælper os med at finde mening med, hvad vi oplever og med vores liv. Det kan muliggøre et opmuntrende svar på et af de kernespørgsmål, som den teknologiske udvikling i det 21. århundrede i særlig grad stiller: Hvad er mennesket?
Viktor Frankls tilgang giver os et blueprint eller et kort til en bedre fremtid for menneskeheden.